TGS Begynder2021-06-08T12:33:25+02:00

Nybegynder i Trelleborg Golf Klub.

Vejledning Golfbox – Tryk på linket herunder 

Golfboks Vejledning

Dit medlemskab inkluderer:

  • 2 x fællestræning a’ 60 minutter med protræner i hold med max 8 deltagere. Dette vil introducere dig til grund teknikken i at slå til en golfbold. Første lektion tilbydes du umiddelbart efter din indmeldelse og anden lektion en uge efter. Det giver dig mulighed for selv at stå og slå til nogle bolde i mellemtiden.
  • 2 x enkeltmandsundervisning a’ 20 minutter med protræner. Disse booker man selv hos protræner. De skal være brugt senest 1 måned efter første hold undervisning.
  • 3 x regelundervisning – for at lære hvorledes man begår sig på en golfbane og hvilke regler, der gælder i forskellige situationer.
  • Begynder træning 2 x ugen (primo april – ultimo oktober).

Begynder træning.

*******

Fra sekretariatet vil du efter din indmeldelse modtage info om datoer, hvor du tilbydes lektioner med vor protræner og regelundervisning.

Når du har været igennem fællestræning med vor protræner er du velkommen til at komme til vor begyndertræning torsdage kl. 18.00 – 19.30 og lørdage kl. 10.00 – 11.30. Her vil frivillige hjælpere bl.a. hjælpe dig med at udvikle dit sving, lære dig at putte, at komme ud af en sand bunker og hvorledes du spiller det, vi kalder det korte indspil m.m. Begyndertræning er hold træning.

Mandags turneringer

Mandage kl. 17.00 afholder vi begynder turnering på vor 9 – huls bane og for de lidt mere øvede 9 huller på 18 – huls banen. Her bliver du sat sammen med andre golfspillere og spiller 9 huller. Som helt ny sørger klubben for at der er en hjælper, der går med rundt og hjælper dig. På disse turneringer oplever vi, at såvel nye som de lidt mere øvede skaber kontakter til hinanden og det er derfor en rigtig god måde at lære andre medspillere at kende, som man senere kan gå runder sammen med

Golfkørekort/DGU kort

Golfkørekortet går kort fortalt ud på at du får kendskab til golf spillet, regler og etiketter. Man deltager på fælles regelhold.

Som ny golfspiller tildeles du et handicap på 54 – ud fra 54 spiller du dig nedad for at få et bedre handicap (regnes ud fra point system).

For at få Golfkørekortet skal du udfylde et kort, som viser, at du har været gennem nedenstående punkter:

2 x 60 minutters hold lektion af protræner (er inkluderet i dit medlemskab)

2 x 2 enkeltmandsundervisning hos protræner (er inkluderet i dit medlemskab)

3 timers regelundervisning (er inkluderet i dit medlemskab)

3 lektioner nybegyndertræning

3 x 6 huller på par 3 banen med max 30 slag brugt

2 x 9 huller på 9 – huls banen

Afsluttende ”eksamen” hos vor regelunderviser.

 

Alle kan spille på vor Pay & Play bane (9 – huls banen). Ønsker man medlemskab til 18 – huls banen og / eller mulighed for at spille på andre baner, kræves det, at man tager et medlemskab, der indeholder DGU-kort (kontoret kan forklare hvilke medlemskaber, der giver DGU-kort).  For at kunne få et DGU-kort skal man have erhvervet Golfkørekortet.

Hvis du har spørgsmål til dit medlemskab eller til noget af ovennævnte er du velkommen til at ringe til klubbens kontor mellem kl. 10.00 – 14.00 (!!) alle hverdage 58 50 52 00.