Slagelse den 7. november 2025

Indkaldelse til Trelleborg Golfklub Slagelses ordinære generalforsamling,

onsdag den 26. november 2025, kl. 19.00.

Herved indkaldes Trelleborg Golfklub Slagelses medlemmer til klubbens ordinære generalforsamling, der afholdes i klubhuset, Oksebrovej 13, 4200 Slagelse.

DAGSORDEN
1. Valg af dirigent.

  1. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  3. Forelæggelse af budgetforslag og fastlæggelse af medlemskontingenter og indskud.
  4. Forslag fra bestyrelsen.
  5. Forslag fra medlemmerne.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  7. Valg af 2 suppleanter.
  8. Valg af revisor (enten godkendt revisor eller klub revisor).
  9. Valg af revisorsuppleant. (vælges kun hvis klubben ikke har valgt godkendt revisor).
  10. Eventuelt.

Bestyrelsens forslag til kontingent for 2026 og forslag om refinansiering af klubbens realkreditlån er vedlagt som bilag 1 og bilag 2. Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen.

Der skal på generalforsamlingen vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 bestyrelsessuppleanter. På valg til bestyrelsen er Kim Møllmann, Mike Sheridan, Poul Erik Jakobsen og Jakob Fahrendorff, der alle ønsker genvalg.

Bestyrelsessuppleant Charlotte Guldmann er indtrådt i bestyrelsen for Helle Guillaume. På valg som bestyrelsessuppleant er Ildiko Imre, der ønsker genvalg. Som ny bestyrelsessuppleant foreslår bestyrelsen Ivan Jørgensen.

Bestyrelsen foreslår endvidere at Godkendt Revisionsanpartsselskab Dalsgaard, Stahl & Wøldike genvælges som klubbens revisor.

Som bilag 3 til denne indkaldelse findes uddrag af klubbens Årsrapport for 2024/2025. I sekretariatet er den komplette, underskrevne årsrapport fremlagt til gennemsyn for klubbens medlemmer.

For bestyrelsen, venlig hilsen Jakob

Bilag 1: Bestyrelsens forslag til kontingentsatser for 2026, 30. oktober 2025.

Bilag 2: Bestyrelsens forslag om refinansiering af realkreditlån, 31. oktober 2025.

Bilag 3: Uddrag af Trelleborg Golfklub Slagelses Årsrapport 2024/2025, 29. oktober 2025.