Stor Nyhed for Trelleborg Golfklub: Velkommen til Golf Team Slagelse!

 

Kære medlemmer,

 

Vi håber, dette nyhedsbrev finder jer i godt humør og med golfkøllerne klar! Det er med stor glæde og en vis spænding, vi bringer jer en spændende nyhed, som uden tvivl vil berige vores elskede klub og tilføje endnu et kapitel til dens stolte historie.

 

Efter nøje overvejelser og flere positive og konstruktive snakke om fremtidens elitearbejde i Trelleborg Golfklub, er vi kommet til enighed om at etablere Golf Team Slagelse (GTS). Vi starter eliteafdelingen op fra bunden med en ren tavle og får nye friske kræfter ind til at løfte opgaven og miljøet for klubbens absolut bedste golfspillere. GTS får råderet over klubben 2 herredivisionshold og der arbejdes intenst i kulissen for at sikre at dameholdet også bliver en realitet. Dette initiativ er designet til at fremme talentudvikling, sportslig performance og skabe en stærkere følelse af fællesskab og stolthed blandt klubbens bedste spillere og øvrige medlemmer.

 

Hvad er nyt?

Det nye er at eliten fremover vil komme til at spiller under Golf Team Slagelse. Dette er med inspiration fra en generel udvikling i elitegolfen i Danmark de seneste år. Holdene får eget logo, så i kan kende spillerne når i møder dem i klubben. Derudover får GTS også mulighed for at tegne sponsorater der tilfører midler der går til klubbens bedte bedste spillere for at sikre vi kan udvikle og fremme det store sportslige potentiale vi har i klubben. Og ikke nok med det, så er der kommet nye friske kræfter ind til holdet som får ansvaret for at drive holdet fremadrettet. Vi er allerede startet og vi glæder os ekstremt meget! 

 

Hvad betyder dette for vores klub?

GTS vil fungere som en “klub-i-klubben”, med særlig fokus på at udvikle vores talentfulde spillere og sikre, at Trelleborg Golfklub igen bliver et fyrtårn for golf i regionen. Vi har to herrehold, der vil repræsentere os i DGU’s Danmarksturnering. Vi ønsker, at GTS skal inspirere og motivere klubbens yngste medlemmer, så vi kan skabe morgendagens golfstjerne og få fuldt udbytte af den næste generation i klubben. 

 

Hvordan kan du bidrage?

Din støtte og entusiasme er nøglen til GTS’s succes. Der vil være mange måder at involvere sig på, fra at heppe på holdene eller deltage i arrangementer, hvor du vil komme tæt på spillerne og lære dem bedre at kende. Vi håber at kunne repræsentere Trelleborg på bedste vis i de kommende sæsoner og få Danmarksturneringsholdene tilbage, hvor de bør være.

 

Lad os sammen bygge fremtiden

Golf Team Slagelse er mere end bare et hold; det er en vision for vores klub’s fremtid. En fremtid, hvor vi fortsætter med at dyrke vores passion for golf, fejre nye sejre, og vigtigst af alt, gøre det sammen som et fællesskab.

 

Vi ser frem til at dele mere information og fejre de første store skridt af GTS sammen med jer. Indtil da, lad os alle holde vores hoveder højt og vores golfsving klar!

 

Vi ses på banerne. 

 

Mange golfhilsner 

Golf Team Slagelse

Latest news

Ferie i klubhuset

Ferie i sekretariatet og JOSGOLF shop Vi går ind i en ferietid så derfor vil [...]

TGS Festuge 2026

TGS Festuge 2026 er veloverstået Så er endnu en TGS Festuge i hus, og sikke [...]

Nyt fra baneudvalget

Driving range Boldmaskinen er blevet vel modtaget af både medlemmer og gæster. Vi håber, at [...]

Forår i haveholdet

Vinteren trak noget ud ! Sneen gav ikke så let op !!  Men der er [...]

TGS Styrker biodiversiteten

Trelleborg Golfklub Slagelse styrker biodiversiteten – får støtte til nyt vådområde  Trelleborg Golfklub Slagelse intensiverer sit målrettede arbejde med biodiversitet og naturpleje. Klubben har netop modtaget en bevilling på 76.800 kr. fra Hedeselskbet, som gør det muligt at etablere et nyt vandhul/vådområde som en central del af indsatsen.  Projektet skal være med til at forbedre levevilkårene for en række trængte arter – særligt insekter, padder [...]

Nyt fra Dameklubben

Dameklubben har været på tur, med overnatning den 26. – 27. maj 2026. Der var [...]

Nyt fra Malsk

Kære medlemmer Sæsonen er kommet rigtig godt fra start, og vi er utrolig glade for [...]