Stor Nyhed for Trelleborg Golfklub: Velkommen til Golf Team Slagelse!

 

Kære medlemmer,

 

Vi håber, dette nyhedsbrev finder jer i godt humør og med golfkøllerne klar! Det er med stor glæde og en vis spænding, vi bringer jer en spændende nyhed, som uden tvivl vil berige vores elskede klub og tilføje endnu et kapitel til dens stolte historie.

 

Efter nøje overvejelser og flere positive og konstruktive snakke om fremtidens elitearbejde i Trelleborg Golfklub, er vi kommet til enighed om at etablere Golf Team Slagelse (GTS). Vi starter eliteafdelingen op fra bunden med en ren tavle og får nye friske kræfter ind til at løfte opgaven og miljøet for klubbens absolut bedste golfspillere. GTS får råderet over klubben 2 herredivisionshold og der arbejdes intenst i kulissen for at sikre at dameholdet også bliver en realitet. Dette initiativ er designet til at fremme talentudvikling, sportslig performance og skabe en stærkere følelse af fællesskab og stolthed blandt klubbens bedste spillere og øvrige medlemmer.

 

Hvad er nyt?

Det nye er at eliten fremover vil komme til at spiller under Golf Team Slagelse. Dette er med inspiration fra en generel udvikling i elitegolfen i Danmark de seneste år. Holdene får eget logo, så i kan kende spillerne når i møder dem i klubben. Derudover får GTS også mulighed for at tegne sponsorater der tilfører midler der går til klubbens bedte bedste spillere for at sikre vi kan udvikle og fremme det store sportslige potentiale vi har i klubben. Og ikke nok med det, så er der kommet nye friske kræfter ind til holdet som får ansvaret for at drive holdet fremadrettet. Vi er allerede startet og vi glæder os ekstremt meget! 

 

Hvad betyder dette for vores klub?

GTS vil fungere som en “klub-i-klubben”, med særlig fokus på at udvikle vores talentfulde spillere og sikre, at Trelleborg Golfklub igen bliver et fyrtårn for golf i regionen. Vi har to herrehold, der vil repræsentere os i DGU’s Danmarksturnering. Vi ønsker, at GTS skal inspirere og motivere klubbens yngste medlemmer, så vi kan skabe morgendagens golfstjerne og få fuldt udbytte af den næste generation i klubben. 

 

Hvordan kan du bidrage?

Din støtte og entusiasme er nøglen til GTS’s succes. Der vil være mange måder at involvere sig på, fra at heppe på holdene eller deltage i arrangementer, hvor du vil komme tæt på spillerne og lære dem bedre at kende. Vi håber at kunne repræsentere Trelleborg på bedste vis i de kommende sæsoner og få Danmarksturneringsholdene tilbage, hvor de bør være.

 

Lad os sammen bygge fremtiden

Golf Team Slagelse er mere end bare et hold; det er en vision for vores klub’s fremtid. En fremtid, hvor vi fortsætter med at dyrke vores passion for golf, fejre nye sejre, og vigtigst af alt, gøre det sammen som et fællesskab.

 

Vi ser frem til at dele mere information og fejre de første store skridt af GTS sammen med jer. Indtil da, lad os alle holde vores hoveder højt og vores golfsving klar!

 

Vi ses på banerne. 

 

Mange golfhilsner 

Golf Team Slagelse

Latest news

Klubmesterskaberne 2025

Vi har netop afholdt årets klubmesterskab i Trelleborg Golfklub, som blev spillet over to weekender [...]

Nyt fra Haveholdet

Haveholdet har haft et par travle måneder. Rigtig meget udendørs arbejde. Surbærrene har det svært. [...]

Nyt fra Herreklubben

“Tour Jylland 2025”. Herreklubbens årlige tre-dages turnering blev spillet i weekenden den 22.-24. august. Hvert [...]

Nyt fra 60+

60+ på tur til Samsø. D. 26. – 29. august var 35 af medlemmerne i [...]

Nyt fra Golf Team Slagelse

STATUS PÅ SÆSONEN 2025 – EN HISTORISK MILEPÆL FOR GOLF TEAM SLAGELSE!   Sæsonen 2025 [...]

Regionsgolf 2025 -2026

Kære alle regionsgolf spillere i Trelleborg Golfklub. Også i 2025 har mere end 80 spillere [...]