TGS Festuge 2026 er veloverstået
Så er endnu en TGS Festuge i hus, og sikke en uge det har været!
Der har været et fantastisk fremmøde til ugens turneringer, masser af godt golfspil, hyggelige snakke på terrassen og heldigvis også en hel del tørvejr. Vejret gjorde sit bedste for at holde spændingen oppe, men det lykkedes trods alt at få spillet en masse golf.
Det har været en fornøjelse at se så mange medlemmer bakke op om festugen og være med til at skabe den gode stemning, som kendetegner Trelleborg Golfklub. Der er blevet lavet birdies, reddet pars, fundet et par bolde i skoven – og desværre også mistet nogle, som nok stadig ligger derude.
En stor tak til alle deltagere, sponsorer, frivillige og medarbejdere, der har været med til at få det hele til at glide. Vi håber, at I har nydt ugen lige så meget, som vi har.
Nu er det bare tilbage til hverdagen – indtil næste gode anledning til at samle klubben om en masse golf.
Her kommer lidt fra ugens turneringer og vindere :
Vindere af individual Stableford d. 1. juli
A-rækken:
1 Curt Bay Christensen 42 P
2 Henrik Lihn Mikkelsen 40 P
3 Jan Düna Madsen 39 P
B-rækken:
1 Hans E. Madsen 40 P
2 Jan Larsen 40 P
3 Svend Aage Mortensen 39 P
C-rækken:
1 Ghita Trebbien 41 P
2 Lone Nielsen 41 P
3 Thomas Baun 39 P
Vinderne af tættest på par tre hullerne og på linjen:
Hul 5: Karin Eskamp Andersen
Hul 9: Torben Dileng
Hul 15: Marianne Pallesen
Hul 17: Mogens Petersen
Linjen hul 1:Ghita Trebbien
Linjen hul 10: Johs Stobbe
Mix Par-turnering – golf i regnvejr
Torsdag den 2. juli blev årets Mix Par-turnering afviklet – og selvom vejret bestemt ikke viste sig fra sin mest sommerlige side, lod det ikke til at skræmme deltagerne væk.
Hele 62 spillere stillede til start og trodsede regnen med godt humør og masser af spilleglæde. Paraplyer, regntøj og håndklæder var dagens vigtigste udstyr, men stemningen var heldigvis langt bedre end vejrudsigten.
Tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen til en hyggelig turnering. Det er dage som denne, der beviser, at en golfspiller ikke er lavet af sukker – og at lidt regn ikke kan tage glæden ved en god runde golf.
Trods megen blæst og meget hårde vindstød, så blev 9 huls turneringen d. 3. juli afviklet med stor succes.
Der var en rigtig god stemning hos alle fra start. Efterfølgende sørgede MALSK for at den bestilte mad var rigtig god, som alle nød.
Den gode stemning fortsatte og det var først efter 1 ½ time at spillere begyndte at tage hjem.
De flotte præmier blev vel modtaget.
Festugens Mexican Scamble turnering, med mulighed for at sætte eget hold, havde stort engagement.
Der var 56 deltagere, heraf 8 fra andre klubber. Stor ros fra en vinder fra en anden golfklub, der ikke kunne fatte at der ikke var flere deltagere til turneringen. Han vurderede det var den sjoveste turnering på året, og hyggeligt at opmuntre eget hold til bedste præstation.
Der blev spillet i en række, 4 i hver bold og præmiere til de 4 bedste hold.
- præmie sponsoreret af Rema 1000, Byskovvej, Slagelse, med gavekort på 600kr til hver
Kim Heiberg, Ulrik Hansen, Jakob Hartvig Lund Korsgaard og Nicklas Lykkeshøj Heiberg – med 60 point
- præmie gavekort til Rema1000, Byskovvej, Slagelse, købt af TGS for turneringsgebyr på til hver
Claus Berger, Anette Jensen Berger, Jan Ingemann Hansen og Johs Stobbe – med 59 point
- præmie gavekort til Rema1000, Byskovvej, Slagelse, købt af TGS for turneringsgebyr på til hver
Ninna Koni Gravesen, Svend Ove Nielsen, Anne-Marie Finnemann og Jørgen Finnemann – med 58 point
- præmie gavekort til Rema1000, Byskovvej, Slagelse, købt af TGS for turneringsgebyr på til hver
Susanne Madsen, Elsebeth Rasmussen, Ghita Green Trebbien og Anne Damgaard Johannsen – med 58 point og højere handicap end 3. præmie.
Hovedafdelingen for Rema1000 er hovedsponsor, når årets danske DP World Tour-turnering, Danish Golf Championship 2026 på Great Northerm, Kerteminde, afvikles i august. Det bliver golf i verdensklasse. Derfor var der ekstraordinært sponsorering til 1. præmiere fra den lokale Rema1000, Byskovvej.
Festuge – Skingames turneringen.
Den mest populære turnering i Festugen – altid udsolgt før deadline – max. 72 spillere.
Rigtig mange, tusind tak til alle sponsorer – ÅRETS PRÆMIEFEST. Der er præmier på alle huller – en til hver bold.
Vi spillede hulspil med fuldt handicap, 4 i hver bold der spiller mod hinanden. Vinder du hullet, vinder du en præmie. Er der ingen der vinder, går præmien videre til næste hul. Derfor sammensættes hver bold i så lige handicap som muligt, for at skabe lige muligheder for spillerne. Flere fik ikke afgjort vinderne indenfor spillet på de 18-huller, og sidste dyst blev på putting-green hvor det blev afgjort fra 12 meters afstand, indtil en vinder var fundet.

