Regionsgolf 2025 -2026

Kære alle regionsgolf spillere i Trelleborg Golfklub.

Også i 2025 har mere end 80 spillere deltaget i Regionsgolf og haft rigtig gode oplevelser og et godt fællesskab på holdene.

Vores Veterand D hold med Lars Frederiksen som holdkaptajn, vandt sin pulje og spillede sig helt frem til semifinalen. Det er i sig selv en meget stor præstation at komme i slutspillet. Det ved de mange af os, som flere gange har været tæææææt på og “lige ved og næsten”…

Vi har også i år lagt neutral bane til to slutspils-kampe her i august måned, og haft glæden at hilse på glade og tilfredse puljevindere fra Veteran A og Veteran B.

Sæsonen er slut nu, og vi skal så småt kigge hen mod november måned, hvor tilmeldingen til Regionsgolf 2026 skal åbnes i GolfBox.

 

Imidlertid skal vi have en ny koordinator i TGS fra nu.

Jeg har haft glæden af at være Regionsgolf Koordinator i Trelleborg Golfklub i en årrække, selvbestaltet ganske vist, da der ikke var andre som lige stod på spring, men det har ikke taget glæden ved arbejdet fra mig. Og forhåbentlig ikke fra andre heller.

Men alt har sin tid, og jeg trænger til en lille pause, og kan forhåbentlig bidrage med noget andet i klubben.

Med andre ord, søger TGS efter en ny frivillig koordinator til at varetage sæsonen 2026 og frem.

 

www.regionsgolf.dk finder vi alt om regionsgolf, men især er “Turneringsbetingelser – øst” interessant.

Du er desuden velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål.

Kunne det være noget for dig, må du meget gerne kontakte Malene i sekretariatet eller en fra bestyrelsen.

 

Førstkommende aktivitet er årsmødet, som i år afholdes på Dragør Golfklub søndag den 5. oktober 2025, hvor alle koordinatorer fra østdanmark er inviteret. Det er  frivilligt om man vil deltage, men det er faktisk både sjovt og lærerigt.

Dagens program

08.30 — Kaffe/te og rundstykke med ost/rullepølse.
10.00 — Gunstart 9-hullers Scramble for hullerne 1-9. SpillerLiveScoring via GolfBox link.
13.00 — Frokost – inkl. 1 mellem øl/vand. Efterfulgt af kaffe/te og kage.
14.00 — Årsmøde.

Med venlig hilsen

Kristian Klitgaard Pedersen

3048 6807