Husudvalget har haft et travlt forår, som kom lidt pludseligt. Allerede midt i marts skulle terrassen gøres klar, så Malsk ved Bratved kunne bruge området. Det er for os en tilbagevendende begivenhed. Storvask af alle borde og stole !!
Gennem hele foråret er der arbejdet med at få etableret affaldsstationer der lever op til kommunens nye affaldssorteringssystem. Allerede i starten af april var HC og HS i fuld gang med de nye stationer, der voksede efterhånden som de større skraldespande ankom.
Det ser ud til at medlemmerne skal bruge en lille indkøringsperiode til at lære sorteringen. F.x. er der scorekort i næsten alle spandene. Uanset hvad skiltet siger !!!!
Det bliver godt med tiden ! Det er jo lige som derhjemme 😊.






I starten af april fik Husudvalget husly i buggyladen i et rum, der tidligere blev brugt af trænerne til b.la. fitting. Vi sender en venlig hilsen til Bestyrelsen 😊. Vi ”sorterer” jo under René, og har ”boet” under en reol i keeperladen. Det var trangt. Og keeperne står så tidligt op og går af og til hjem før vi er blevet færdige med dagens dont. Og så er der låst !!
Vi har en del værktøj , redskaber og maling til rådighed. Der for er den noget større plads meget velkommen !
Pavillonen har igen i år fået en ordentlig omgang. Både oppe og nede. Det pynter gevaldigt ! Vi håber jo at flere golfere vil tage en lille pause efter spillet ! og måske få skyllet halsen med et lille glas 😊.
I starten af maj blev der arbejdet i det ”grønne” ved hul 15. Søen blev renset op – med håndkraft – og græs og krat fik besøg af den nye Flymo – under kommando af Hans, der nærmest forsvandt i krattet 😉.
I år prøver vi atter at få en fin og farverig kant om søen på hul 9. Der blev sat geoginer, som blev vinteropbevaret på loftet hos René. Vi satser på et blomstrende flor senere på sommeren !!
I det hele taget er der meget arbejde ” i alt det grønne” ! Det er der heldigvis meget af på vores bane ! Mange små arealer ved teesteder – mange skråninger ved åen – mange små krat skal holdes nede. Området omkring klubhuset bliver passet og smukke blomster ender i krukkerne. Stor tak til Ulla 😊 💐 !! I den lille skov mellem hul 3 og 4 er der fældet udgåede træer, og skovbunden er trimmet og klar til øget biodiversitet .



Og så kan det godt ses, at alle døre i bagladen har fået malingen frisket op. Det pynter alt sammen !
Sidst i maj tog vi os tid til en Husudvalgets Forårsturnering. En rigtig slapper. Det har vi også brug for .
Til sidst vil vi i Husudvalget ønske Jer en rigtig dejlig sommer – med masser af golfspil. Her eller ude i det ganske land !!!
Med venlig hilsen Leif E. Svendsen / Husudvalgets mailkoordinator 😊.