123 spillere åbnede TGS’ 2025-sæson på 9- og 18-hulsbanen.
I modsætning til 2024 var der i år ingen bange anelser op til Åbningsturneringen. Det tørre forår havde givet vores greenkeeper-stab gode betingelse for at præsentere en veltrimmet turneringsbane. Og det var sandelig lykkedes. 18-hulsbanen stod skarpt med gode fairways og greens. 123 spillere kunne derfor åbne sæsonen lørdag den 12. april. På 18-hulsbanen blev der spillet i fire rækker, hvor A-rækken spillede slagsspil, mens de øvrige rækker dystede i Stableford. På 9-hulsbanen blev der spillet Stableford i to rækker.
REMA 1000 Byskovvej var igen sponsor for Åbningsturneringen. De havde, ud over at donere fine præmier til alle rækker og de indlagte konkurrencer, arrangeret baneservice, der serverede frugt, müslibar og vand. Og igen havde REMA 1000 Byskovvej sponsoreret en ”pølsevogn” ved greenen på hul 7. Her sørgede Sponsorudvalget for servering af hapsdogs dagen igennem. Et meget populært indslag i årets Åbningsturnering. REMA 1000-købmænd Gitte og Jesper lagde vejen forbi den afsluttende præmieoverrækkelse og overrakte de mange fine præmier.
Næste klubturnering er Forårsturneringen, der gennemføres som Texas Scramble med gunstart kl. 09.00, søndag den 11. maj. Man er velkommen til at tilmelde egne hold eller tilmelde sig individuelt. Der er i skrivende stund stadig plads til 8 hold. Tilmeldingen lukker, ved 24 hold og senest den 8. maj, kl. 12.
(Billeder taget af NC-Foto.dk







Vindere af åbningsturneringen på 18-hulsbanen:
A-rækkens slagspilsturnering: Simon Delcomyn, 79 slag.
B-rækken: Jørgen Finnemann, 42 stableford-points.
C-rækken: Anne-Marie Finnemann, 38 stableford-points.
D-rækken: Søs Mauritsen, 41 stableford-points.
Vindere af åbningsturneringen på 9-hulsbanen blev:
A-rækken: Hans Christian Petersen, 21 stableford-points.
B-rækken: Mette Lind Sørense, 19 stableford-points.







