Frivillige til Golfens dag og sekretariatet

Vil du være frivillig i Trelleborg Golfklub?

Trelleborg Golfklub er mere end bare golf – det er fællesskab, gode oplevelser og mennesker, der hjælper hinanden. Derfor leder vi lige nu efter flere frivillige, som har lyst til at give en hånd med og være en del af klublivet.

Heldigvis kræver det ikke meget – bare lidt tid og lysten til at være med.


Hjælp os med at gøre Golfens Dag fantastisk – d. 19. april

Den 19. april kl. 10-14 fejrer vi 21-års fødselsdag i Trelleborg Golfklub med et stort Åbent Hus i forbindelse med Golfens Dag.

Her inviterer vi nye gæster indenfor til en dag fyldt med sjove aktiviteter, konkurrencer og introduktion til golf – og vi har brug for frivillige til at hjælpe med at skabe en god oplevelse.

Du kan fx hjælpe med at:

  • introducere golf til nye spillere

  • hjælpe ved aktiviteter og konkurrencer

  • tage godt imod gæster og skabe god stemning

Du behøver ikke være ekspert – det vigtigste er, at du har lyst til at være med.

Mødetid er kl. 9.00, hvor vi fordeler opgaverne på dagen.

Vi sørger selvfølgelig for mad og drikke til alle frivillige.

👉 Tilmeld dig som frivillig i GolfBox

Lad os sammen gøre Golfens Dag til en dag, hvor nye spillere får lyst til at blive en del af klubben.


Bliv frivillig i sekretariatet

Har du lyst til nogle hyggelige timer i klubben?
Vi søger frivillige, der vil hjælpe i sekretariatet i weekender og enkelte fridage.

Opgaverne er lette og varierede – fx at:

  • tage imod gæster

  • hjælpe med spørgsmål i receptionen

  • klare små praktiske opgaver

Du hjælper selvfølgelig kun med det, du føler dig tryg ved.

Der vil være mulighed for pålæring inden start. 


Engager dig i et udvalg

Har du lyst til at være mere involveret i klubben, kan du også blive frivillig i et af vores udvalg.

Vi har bl.a. disse udvalg: 

  • Turneringsudvalget

  • Begynderudvalget

  • Ungdomsudvalget

  • Banekontrol

  • Sponsorudvalget

  • Husudvalget

  • og mange flere muligheder

Her er du med til at udvikle klubben og skabe gode oplevelser for medlemmerne.


Har du lyst til at være med – eller vil du bare høre mere?
Kontakt sekretariatet eller kig forbi.

[email protected]

Vi glæder os til at byde flere frivillige velkommen i fællesskabet.

 
 
Print