Dameklubben Trelleborg Golfklub oktober 2024
Snart synger den officielle golfsæson snart på sidste vers. I dameklubben har vi haft et godt år med golfspil og hygge hver tirsdag. Igen i år har klubben været på en lille golftur i juni måned, hvor Lone og Susanne M arrangerede en tur til Odsherred Golfklub.
I løbet af sæsonen har vi haft fællesspisning. Det er altid hyggeligt at være samlet over et måltid mad efter vores spil.
Tirsdag den 29.10. er sidste spilledag i sommersæsonen. Denne dag spiller vi en social match og afslutter med spisning i Malsk by Bratved. I den forbindelse vil årets vindere af Order of Merrit blive offentliggjort og præmierne for Eclectic og Stableford vil blive uddelt.
Fra tirsdag den 1.11. starter vi på spil efter vores Vintergolfregler. Det betyder, at vi begynder at spille vores 9 huls turneringer på 9 huls banen med løbende start kl.9.30. Vi mødes i klubhuset 9.10. og hver spiller skriver eget scorekort ud. Der trækkes lod om, hvem vi spiller sammen med og starttidspunkt. Mere om det i forbindelse med spisningen den 29.10.
Hvis det fortsat er muligt, spiller vi naturligvis på 18 huls banen.
Formandskabet har sat dato for den kommende generalforsamling, som vi afholder den 12.11. i klublokalet. Vi forventer at være klar ca. kl. 12.30.
Vi har i år sagt goddag til nye medlemmer, men vi har fortsat plads til flere i Dameklubben. Så hvis du er interesseret eller kender nogen, der er interesseret, så kontakt formandskabet i Dameklubben.
Mvh
Formandskabet Trelleborg Dameklub.