Nyt fra Dameklubben

Dameklubben ønsker alle en glædelig jul og Godt Nytår

Her i vintersæsonen spiller vi fortsat golf hver tirsdag – hvis vejret tillader det. Alle damer er velkomne.

Så vil du prøve at spille med os, er det nu chancen byder sig.

Vi mødes i klubhuset tirsdag formiddag kl. 9.10, hvor vi selv skriver scorekort ud til 9 huls banen. Du vælger selv, om du vil gå 9 eller 18 huller. Klokken 9.15 trækker vi lod om, hvem vi skal gå sammen med. I lige uger går de, der vælger 18 huller først. I ulige uger er det dem, der vil spille 9 huller, der bliver sendt afsted som de første. Vi spiller på denne måde, indtil Greenkeeperstaben igen lukker os ud på 18 huls banen og golfsæsonen starter. Det plejer at være lige omkring 1. april.

Formandskabet Dameklubben