Nyt fra turneringsudvalget

Stadig to TGS-turneringer i denne sæson.

Efter klubbens to turneringer i foråret og de fem turneringer i TGS’ Festuge i juli, der havde deltagelse af i alt 319 spillere, er der stadig to turneringer på planen for sæsonen.

Lørdag den 30.september afholdes ”Lyserød lørdag”. Turneringen gennemføres til støtte for Kræftens Bekæmpelse og deltagernes startgebyr på 100 kr. vil gå ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Turneringen er en individuel stableford-turnering med den sædvanlige indlagte holdkonkurrence, der spilles med en lyserød bold. Der vil være gun-start kl. 09.30. Tilmelding åbner snarest i Golfbox. 

Afslutningsturneringen gennemføres på både 9-huls- og 18-huls-banen lørdag den 28. oktober. Der vil være gun-start henholdsvis kl. 10.00 på 18-huls-banen og kl. 12.00 på 9-huls-banen. Begge turneringer gennemføres med gun-start, så der kan i år være begrænsning på deltagerantallet. Afslutningsturneringerne gennemføres samme dag som TGS’ afslutningsfest.

TGS som præmiesponsor.

Da strømmen af sponsorpræmier til TGS’ turneringer de senere år synes at være tørret lidt ud, bliver præmierne i denne sæson medfinansieret af TGS. Der er derfor truffet beslutning om, at ca. halvdelen deltagernes turneringsgebyr udbetales som præmier.

Resten går i den slunkne klubkasse. Deltagergebyret for turneringer på 18-hulsbanen er 100 kr. og der vil blive oprettet en række i turneringen for hver 20 spillere. Den samlede præmiesum pr. række vil være 1.200 kr., der fordeles på 1., 2. og 3. præmie. Dette er uanset, om det er en individuel- eller en par-turnering. For 9-hulsbanen er er deltagergebyret 75 kr., der oprettes en række pr. fulde 16 spillere og den samlede præmiesum pr. række er 600 kr. Dertil kommer præmierne til de indlagte konkurrencer.