SGS Ordning

CGC – FALSTER – GREVE – HAREKÆR – ISHØJ – SYDSJÆLLAND – TRELLEBORG – VALLØ

 

SGS kan tilkøbes af fuldtidsmedlemmer og hverdagsmedlemmer i hjemmeklubben og benyttes i perioden 1. april til 31. oktober 2025. Ordningen administreres via Golfmore, hvorfra du vil modtage værdikupon efter køb af SGS.

Pris
SGS fuld pris kr. 1.295 (værdikupon april-oktober 2025)
SGS halv pris kr. 647,50 (værdikupon august-oktober 2025)
Juniorer Kr. 647,50 (til og med det år man fylder 18 år)

Spil
SGS værdikupon kan benyttes/indløses som betaling af greenfee for 10 runder golf hos hver SGS klub. Benyttede runder sammentælles som antal “bestilte tider” i Golfbox.
Har du booket tid og ikke nået at indløse din værdikupon eller glemt at afbestille, vil din runde være brugt. SGS kan kun benyttes til private runder og ikke turneringer, gruppebookinger, Company Days eller andre aktiviteter.

Ordningen er gældende alle ugens dage med undtagelse af tidsrummet kl. 08:00-12:00 (begge tider inkl.) på lørdage, søndage og helligdage.
På Falster GK er der ingen tidsbegrænsning.
Hverdagsmedlemmer kan ikke spille i weekenden.

HCP Grænse
Vær opmærksom på evt. hcp. begrænsninger på SGS banerne.
Tjek altid hjemmesiden for den klub hvis bane, du skal spille, inden du booker.

Booking af tider
Booking af tider foregår direkte i Golfbox efter gældende regler for hver enkelt
samarbejdspartners baneanlæg. Der vil stå en greenfeepris anført ved booking. I klubber med betaling ved bestilling, indtastes værdikupon kode som betaling med værdikort.

Bolde på driving range
Betaling for bolde på driving range påhviler den enkelte spiller, medmindre
samarbejdspartneren udbyder frie bolde.
Har du nogle spørgsmål, så kontakt gerne din hjemmeklubs administration.

Køb SGS ordning i Trelleborg 

SGS ordningen kan købes direkte i Golfmore app’en eller i sekretariatet.