Nyt fra Golfmanager

Tiden nærmer sig med våde baner og derfor mere sårbare baner.
Derfor har vi indført et buggyforbud for alle undtagen de spillere, der ikke kan komme rundt på banen uden buggy.
De mere våde vejrforhold giver bløde greens og det er derfor ekstra vigtigt, og en stor opfordring til at rette nedslagsmærker op – tag gerne dem du møder på din vej.

Banerne bliver også mere “tunge” i efteråret og til vinter, så vær opmærksom på, at boldene ikke triller så langt som i sommer. Det kan derfor være en god idé at rykke et teested længere frem, hvis det er muligt, så banen spilles lidt nemmere end normalt.
Husk endvidere, at der spilles med oplæg på banen fra de tætklippede områder.

Vi ændrer åbningstiderne i sekretariatet, da tidsrummet for muligt spil på banerne bliver kortere og Kenneth, som er bemandingen i sekretariatet er ansat færre timer end Malene, som fortsat er på barsel.
De nye åbningstider er gældende fra d. 10. oktober 2022 til og med 31. marts 2023.
Mandag – fredag kl. 08.30 – 14.00
Lørdag & søndag kl. 08.30 – 13.00

I vinterhalvåret afholder vi også afspadsering, som er optjent efter en lang sommersæson. Derfor vil sekretariatet være helt lukket fra d. 15. december 2022 til og med d. 15. januar 2023
Sekretariatet vil være lukket søndag d. 30. oktober pga. TGS Afslutningsturnering.