TrackMan-center i TGS åbner.
I går blev vores nye TrackMan-center taget i brug.
Klokken 10 klippede Jakob snoren med ønsket om, at centeret må blive til stor fornøjelse for klubbens medlemmer og samtidig bidrage positivt til klubbens økonomi. Derefter gav Mike en demonstration af golfsimulatoren og de mange muligheder den har.

Snoren klippes….

Mike demonstrerer simulatoren

TrackkMan-simulatoren er meget enkel at gå til. Tryk på ”den røde knap” og systemet starter. Man kan så vælge, om vil træne eller spille en af de mange verdenskendte baner der ligger i systemet. Derefter kan man vælge de baneforhold mv. man ønsker, eller man kan spille banen, som den bliver foreslået af simulatoren.
Man kan også downloade TrackMan Golf App’en og oprette en profil. Så er man kendt i systemet, der så gemmer ens handicap, slagdata og resultater og man kan i ro og mag sidde hjemme og gøre simulatoren klar til sin næste runde. Med en QR-kode scanner man sig ind og er i gang. Det er
virkelig meget enkelt.

Man kan bestille tid i TrackMan-centeret i GolfBox. En time koster 200 kr. uanset, hvor mange man spiller. Man kan også købe et 10-turs-kort for 1500 kr. Kortet er gyldigt i 12 måneder.
God fornøjelse!