Fra Sponsorudvalget
Sponsorer er en vigtig del af at drive golfklubben. Derfor vil vi også fremover i alle nyhedsbreve skrive lidt om vores sponsorer, og ikke mindst opfordre til at støtte dem som de støtter os.

Louis Nielsen Nytorv 10 samt i Bilka, ved chefoptiker Jeannette Petersen, er en af vores trofaste sponsorer. I de sidste par år har Louis Nielsen været præmiesponsor på flere af vores turneringer, hvor hun også har været personligt til stede ved præmieoverrækkelserne.
Det takker vi for.
Louis Nielsen yder en god og professionel service, herunder gratis synscheck ved sundhedstest.
Støt Louis Nielsen, se hjemmesiden Slagelse City for yderligere.

Scanmetals A/S er og har været en trofast sponsor i mange år, repræsenteret ved direktør Ejvind Petersen, der har en passion for golf.
Scanmetals har ikke en detailforretning vi kan støtte. Derimod yder Scanmetals en samfundsmæssig indsats, da de udvinder metaller fra blandt andet forbrændingsslagger, hvor man tidligere bare deponerede disse. Det gavner hele vores samfund. At Ejvind Petersen så har en passion for golf, er jo dejligt. 😊
Ejvind deler sine golfture med en anden golfbane hvor han også er sponsor.
En stor tak til Ejvind for hans sponsorat.
Som tidligere omtalt, er sponsorer en nødvendig del for at få klubbens økonomi til at løbe rundt. Derfor er vi på stadig jagt efter nye sponsorer. Ingen er for store, ingen er for små.
I øjeblikket mangler vi meget en VVS sponsor til at hjælpe med nogle opgaver til vores varmestyring.
Kender du en der kunne være interesseret, så kontakt gerne sponsorudvalget for en nærmere dialog.
Tip der ender med en aftale, udløser 2 x greenfee.
På sponsorudvalgets vegne
Poul Erik Jakobsen
Bestyrelse / sponsorer
Mob.: 24855020